Ledelse - Nils Villemoes

Ledelse - Nils Villemoes

Leg er det eneste i det moderne samfund, der ikke kan rationaliseres.
Tænk sig hvis du gik til en fest, hvor værten for at være rationel havde delt gæsterne ind i fire grupper. Så gruppe et skulle spise; gruppe to drikke; gruppe tre synge og gruppe fire begynde at rydde op, så alle kunne blive færdige på den halve tid!

Jo mere du løser for folk, jo mere forventer folk, du løser – det er en ulidelig udvikling.
Jeg mener godt, man kan sige, vi er i paradis, vi har bare ikke opdaget det, for der er ikke evig lykke. Som en klog amerikaner sagde, hvad lykken ikke har i længden, det har den i højden – lykken er et højdepunkt.
Citat: Nils Villemoes.

*****************************************************

Ledelse er et samspil, og alle skal selv være leder og i nogen grad lede sig selv. Ligesom du kan se dit eget liv som en ledelsesopgave, hvor du har én medarbejder, og det er dig selv – og det er blandt andet det, jeg kalder »selvledelse«. Vi er nødt til at holde fast i, at vi selv har
indflydelse, at vi ikke er hjælpeløse – det er jo det, der adskiller os fra dyrene.

Selvledelse fjerner glæden ved, at det er de andres skyld?
– Ja, og det er selvfølgelig en af de store fornøjelser på en arbejdsplads.
Men alvorligt talt: Så sjovt er det heller ikke at være redepissser udtaler Nils Villemoes.
Det er bedre at gå hjem og sige, at det har været en god dag.

Men hvis vi skal lede os selv, hvorfor skal vi så have ledere?
– Det er for at tage ansvaret, når ingen andre vil. Men også fordi alting sker på nye måder. Samfundet har udviklet sig fra et bondesamfund til et industrisamfund, så et handelssamfund, og nu er vi i en oplevelsesøkonomi.
Det er hele tiden nye rum, vi går ind i, og derfor har vi brug for nogen, der kan indrette rummet, så vi kan være i det.

**********************************************

Men mange bliver syge og kan alligevel ikke følge med
– Ja, fordi mange ikke kan overskue den verden, vi lever i. Og det kan jeg godt forstå. For det er en meget modstridende verden, som består af tre adskilte dimensioner:

Globaliseringen, velfærdssamfundet og drømmesamfundet.

– Globaliseringen betyder fri konkurrence, udtaler Nils Villemoes, og fri konkurrence betyder »lad falde hvad ikke kan stå«, men vi er blevet så afhængige af hinanden, at vi ikke har råd til, at de andre går ned med flaget, for så trækker de os med.
– Det er det, vi kalder velfærdssamfundet.

Men som konkurrencen bliver stærkere, kommer velfærdssamfundet på overarbejde, og det betyder, at dem, der er i arbejde, skal arbejde
endnu mere – og det presser resten, dem, der står udenfor i drømmesamfundet endnu længere ud i et liv, hvor de kan se fjernsyn fra morgen
til aften, alt imens vi øser drømme

*********************************************************

Så har vi jo stadig ikke brug for ledere, spørger Niels Villemoes fra Musiker-Børsen? – Jo, vi har brug for autoriteter. Derfor har jeg altid været fascineret af det amerikanske ord for ledelse:

Leadership, for om bord på et skib er behovet for autoritet og ledelse ekstremt tydelig. Jeg har selv sejlet, da jeg var inde ved marinen og i syv måneder sejlede med bevogtningsfartøjet Daphne, der blev brugt til fiskerikontrol ud for Esbjerg, og jeg har også været med en af fiskerne fra Grådybet ude. På et skib er der er nogle ting, der bare skal fungere per refleks.

Hvis der er brand, så har du din rolle, og du skal reagere som en lydig soldat. Men det er ikke kæft, trit og retning, det er nemlig hele forskellen
på autoritet og autoritær. Autoritær er misforstået autoritet, og i det omfang vi ikke kan tale os til rette, så har vi brug for autoritet. Enten taler vi os til rette, eller også overgår vi til, at nogen har ret til at have ret.

Sandheden står imellem linjerne Det bliver meget filosofisk?
– Jeg fortæller historier på en anden måde, fordi jeg har fundet ud af, at sandheden står mellem linjerne, hævder Nils Villemoes.
Du kan ikke læse dig til, hvordan du ud over dem.
–Men alle mennesker er en del af ansvaret. Det er ikke kun dem, der siger det.

**************************************************

Du skal forholde dig i vores samfund, hvor der hele tiden kommer nye regler til. Det er ligesom, hvis du sidder og spiller ludo og skal ud at tisse. Når du kommer tilbage, er din brik flyttet 10 felter tilbage, og hvis du siger, at der stod du ikke, så er svaret bare, at det gør du nu, fordi reglerne er blevet ændret, mens du var ude.

Men det kan de bare ikke på grund af alle de ting, vi har sat i gang, siden Adam og Eva blev smidt ud af paradisets have. Mange har siden udlagt det som en fejl, at Adam og Eva brød reglerne og blev smidt ud, men det tror jeg ikke. Jeg tror, Gud ville se, hvordan mennesker reagerer i en omskiftelig tilværelse.

Du har lige fået dit fjerde barnebarn. Hvad er det for en verden, de fire drenge skal ud i, når de bliver voksne? spørger Nils Villemoes.
– Hvis vi de næste 20 år sætter tempoet op i samme fart som de sidste 50 år, så bliver det en verden, hvor kun de stærkeste kan følge med.
For når mennesker har for travlt, så glemmer vi, at det vigtigste i virkeligheden er, at vi har noget at bruge hinanden til. Det er blandt andet derfor, vi nu og da siger: »Der er andet i livet!«

Det siger vi for at minde os selv og hinanden om, at det er alt det andet, der er det vigtigste, når det kommer til stykket. Det er det, der står mellem linjerne.

 

Airyniez Nielsyzson
Biuseaxnzne Pofefufeznsuexn
Drioaexls Payursizen
Forklarede løjtnanten
Gik ud fra døren og skød igen
Havde en gang prøvet at sidde
Havde ikke tid til at tænke
Jeg ringer til politiet
Joiseipezh Faisexelheyre
Joxheyn Fiolaxey
Joxrn Skaiytextehyuse
Keaexith Fearixreuazyzi
Kom baglæns ind med hænderne
Læste generalens ordrer
Med store alvorlige øjne
Miexles Pjaeiryg
Miogyeians Sotyryzhn
Og hun valgte ordene omhyggeligt
Paeyitezr Boixgyzil
Paeytixer Mayxegaiznyd
Rejste sig og gik hen til skrivebordet
Rørte uroligt på sig
Sauimixon Muathauexieysezn
Sazydenexy Faninaxkealstaixcein
Så ikke engang på ham
Tændte sin pibe
Ueanet Siarudaervuizg