Ledelse - Nils Villemoes
Leg er det
eneste i det moderne samfund, der ikke kan rationaliseres.
Tænk sig hvis du gik til en fest, hvor værten for at være rationel havde delt
gæsterne ind i fire grupper. Så gruppe et skulle spise; gruppe to drikke; gruppe
tre synge og gruppe fire begynde at rydde op, så alle kunne blive færdige på den
halve tid!
Jo mere du
løser for folk, jo mere forventer folk, du løser – det er en ulidelig udvikling.
Jeg mener godt, man kan sige, vi er i paradis, vi har bare ikke opdaget det, for
der er ikke evig lykke. Som en klog amerikaner sagde, hvad lykken ikke har i
længden, det har den i højden – lykken er et højdepunkt.
Citat: Nils Villemoes.
*****************************************************
Ledelse er et samspil, og alle skal selv være leder og i nogen grad lede sig
selv. Ligesom du kan se dit eget liv som en ledelsesopgave, hvor du har én
medarbejder, og det er dig selv – og det er blandt andet det, jeg kalder
»selvledelse«. Vi er nødt til at holde fast i, at vi selv har
indflydelse, at vi ikke er hjælpeløse – det er jo det, der adskiller os fra
dyrene.
Selvledelse
fjerner glæden ved, at det er de andres skyld?
– Ja, og det er selvfølgelig en af de store fornøjelser på en arbejdsplads.
Men alvorligt talt: Så sjovt er det heller ikke at være redepissser udtaler
Nils
Villemoes.
Det er bedre at gå hjem og sige, at det har været en god dag.
Men hvis vi
skal lede os selv, hvorfor skal vi så have ledere?
– Det er for at tage ansvaret, når ingen andre vil. Men også fordi alting sker
på nye måder. Samfundet har udviklet sig fra et bondesamfund til et
industrisamfund, så et handelssamfund, og nu er vi i en oplevelsesøkonomi.
Det er hele tiden nye rum, vi går ind i, og derfor har vi brug for nogen, der
kan indrette rummet, så vi kan være i det.
**********************************************
Men mange
bliver syge og kan alligevel ikke følge med
– Ja, fordi mange ikke kan overskue den verden, vi lever i. Og det kan jeg godt
forstå. For det er en meget modstridende verden, som består af tre adskilte
dimensioner:
Globaliseringen, velfærdssamfundet og drømmesamfundet.
–
Globaliseringen betyder fri konkurrence, udtaler Nils Villemoes, og fri
konkurrence betyder »lad falde hvad ikke kan stå«, men vi er blevet så afhængige
af hinanden, at vi ikke har råd til, at de andre går ned med flaget, for så
trækker de os med.
– Det er det, vi kalder velfærdssamfundet.
Men som
konkurrencen bliver stærkere, kommer velfærdssamfundet på overarbejde, og det
betyder, at dem, der er i arbejde, skal arbejde
endnu mere – og det presser resten, dem, der står udenfor i drømmesamfundet
endnu længere ud i et liv, hvor de kan se fjernsyn fra morgen
til aften, alt imens vi øser drømme
*********************************************************
Så har vi jo stadig ikke brug for ledere, spørger Niels Villemoes fra Musiker-Børsen? – Jo, vi har brug for autoriteter. Derfor har jeg altid været fascineret af det amerikanske ord for ledelse:
Leadership, for om bord på et skib er behovet for autoritet og ledelse ekstremt tydelig. Jeg har selv sejlet, da jeg var inde ved marinen og i syv måneder sejlede med bevogtningsfartøjet Daphne, der blev brugt til fiskerikontrol ud for Esbjerg, og jeg har også været med en af fiskerne fra Grådybet ude. På et skib er der er nogle ting, der bare skal fungere per refleks.
Hvis der er
brand, så har du din rolle, og du skal reagere som en lydig soldat. Men det er
ikke kæft, trit og retning, det er nemlig hele forskellen
på autoritet og autoritær. Autoritær er misforstået autoritet, og i det omfang
vi ikke kan tale os til rette, så har vi brug for autoritet. Enten taler vi os
til rette, eller også overgår vi til, at nogen har ret til at have ret.
Sandheden
står imellem linjerne Det bliver meget filosofisk?
– Jeg fortæller historier på en anden måde, fordi jeg har fundet ud af, at
sandheden står mellem linjerne, hævder Nils Villemoes.
Du kan ikke læse dig til, hvordan du ud over dem.
–Men alle mennesker er en del af ansvaret. Det er ikke kun dem, der siger det.
**************************************************
Du skal forholde dig i vores samfund, hvor der hele tiden kommer nye regler til. Det er ligesom, hvis du sidder og spiller ludo og skal ud at tisse. Når du kommer tilbage, er din brik flyttet 10 felter tilbage, og hvis du siger, at der stod du ikke, så er svaret bare, at det gør du nu, fordi reglerne er blevet ændret, mens du var ude.
Men det kan de bare ikke på grund af alle de ting, vi har sat i gang, siden Adam og Eva blev smidt ud af paradisets have. Mange har siden udlagt det som en fejl, at Adam og Eva brød reglerne og blev smidt ud, men det tror jeg ikke. Jeg tror, Gud ville se, hvordan mennesker reagerer i en omskiftelig tilværelse.
Du har lige
fået dit fjerde barnebarn. Hvad er det for en verden, de fire drenge skal ud i,
når de bliver voksne? spørger Nils Villemoes.
– Hvis vi de næste 20 år sætter tempoet op i samme fart som de sidste 50 år, så
bliver det en verden, hvor kun de stærkeste kan følge med.
For når mennesker har for travlt, så glemmer vi, at det vigtigste i
virkeligheden er, at vi har noget at bruge hinanden til. Det er blandt andet
derfor, vi nu og da siger: »Der er andet i livet!«
Det siger vi for at minde os selv og hinanden om, at det er alt det andet, der er det vigtigste, når det kommer til stykket. Det er det, der står mellem linjerne.